Nedenstående er taget direkte ud af hæftet

"Jan Henrik Schinkel, efterkommer af Moses Meldola og Betty Israel".

Materialet er udarbejdet af Jørgen Sandholm Poulsen, Ballerup.


Moses Meldola 14. generation.

 

Moses Meldola (ca. 1773-1859) er født i Hamborg. Hans forældre var Raphael Meldola og Rachel Sarphaty. Den 13. december 1801, blev han gift i Hamborg med Betty Israel (ca. 1781-1857) fra Altona. Moses Meldola er stamfaderen til efterslægten Meldola her i Danmark.

Den 23. september 1799 blev han beskikket og aflagde ed som stadsmægler i København,

I 70 års alderen flytter Moses sammen med sin kone til Ringsted, hvor hans datter Sophie Augu­sta, gift Korfitzen, boede. Moses dør den 27. september 1859, 86 år gammel. Hans kone Betty dør et par år før, den 18. maj 1857, 76 år gammel. Moses og Betty er de sidste af Meldola familien, der er blevet begravet på den jødiske begravelsesplads i Møllegade. Der er ingen sten på deres grave.

29. marts 1814 kom der en kongelige anordning der nærmere bestemte de danske jøders fremti­dige retsstilling. Alle jøder, der enten var født i Danmark eller havde erhvervet kongeligt lejde­brev, skulle nyde lige adgang med andre undersåtter med hensyn til erhvervsudøvelse. Det var frihedsbrevets vigtigste bestemmelse og det ophævede med et slag samtlige endnu eksisterende undtagelsesbestemmelser. Til gengæld forlangte regeringen, at man underkastede sig den eksiste­rende borgerlige lovgivning og for fremtiden undlod at skyde sig ind under de rabbinske forskrif­ter. Heraf fulgte, at den hidtil eksisterende jødiske skifteforvaltning faldt bort, og at man med hensyn til skole- og fattigvæsen fulgt de almindelige love. Det Id i sagens natur, at jøderne nu som før havde ret til fri religionsudøvelse, og at lovbestemmelser vedrørende den danske statskirke ikke var gældende for jøder. Alle jødiske unge skulle fremtidig underkaste sig en offentlig eksami­nation, der skulle dokumentere, at de havde tilegnet sig indholdet af den lærebog i den mosaiske trosbekendelse, som var blevet udarbejdet og konfirmeret at kongen. Der var altså tale om at indføre en speciel jødisk konfirmation i analogi med den lutherske. Havde man ikke underkastet sig denne prøve, kunne man ikke aflægge ed, indgå ægteskab, indskrive sig som svend i et håndværkerlav, vinde borgerskab, indskrives ved universitetet eller som myndig råde over sit gods.

I § 14 hedder det, ”Da Kongen har autoriseret en Lærerebog i Religion for Ungdommen af den Mosaiske Trosbekendelse saa skal alle saavel Drenge som Pigebøm herefter være pligtige til ved denne offentlige Prøve, at gøre rede for hvad de, efter denne Bogs vejledning, have lært og derefter højtideligen aflægge deres Trosbekendelse, samt give Løfte om ikke med fri Villie at handle mod de af dem erkjendte og i denne Bog foredragende Grundsætninger”

Det var ikke alle Moses børn der blev konfirmeret. Charlotte Nathalie, Caroline Johanne og Carl Jacob er ikke fundet i Det Mosaiske Trossamfunds protokoller, men alle Moses børn er døbt og

dermed konverteret til kristendommen, ved dåben tog de alle et nyt navn, der blev deres kalde­navn.

Hvorfor blev Moses børn døbt? det er et spørgsmål der ikke er let at besvare.

En af årsagerne eller en medvirkende årsag dertil, kan være opstået efter ”Den korporlige Jøde­fejde” i september 1819.

Men inden da skete der noget i Tyskland.

I august måned 1819 kunne danskerne læse om overgreb på de jødiske borgere i Tyskland. Urolighederne blev kaldt ”hep.hep-uroligheder” da slagordet ”hep-hep” ofte blev anvendt mod

jøderne. Pogromerne startede i Bayern og blev hurtigt ret voldsomme. Jødiske hjem blev angre­

bet, beboerne tævet og inventaret i husene ødelagt. Hvor det var muligt blev jøderne jaget ud af

byen. Enkelte steder kom det til gadekampe i byerne og myndighederne gjorde intet for at stoppe

volden.

Det var disse beretninger der kunne høres og læses om i København. Snart efter begyndte uro­lighederne her.

Fredag den 4. september 1819 om aftenen (jødernes sabbat var begyndt) stormede en skri­gende menneskemængde de jødiske forretninger i København. Inventar i butikkerne ødelagdes, og der blev stjålet varer. De jøder man fik fat i, blev overfaldet og gennempryglet. Det gik hårdest ud over manufakturhandlere og pengeudlånere. Der var ophængt plakater i byen, ja selv på Børsen, der opfordrede ”alle gode Christlige Borgere” til at jage ”denne Samfundets Pest ud af Staden”. De fleste jøder nåede at redde sig, men selv om politiet var tilkaldt, blev ro og orden ikke genoprettet, fer regeringen om lørdagen satte militæret ind og oprettede udgangsfor­bud.

Uroen, der varede 2 uger, bredte sig til de store byer på Sjælland og nåede også til Odense. Urolighederne nåede dog ikke til Jylland, da de allerede var slået ned inden de nåede der over. Det var måske disse uroligheder, som Moses havde haft tæt inde på livet, der var medvirkende til at hans børn blev døbt.

Når man ser på børnenes dåbs dato i forhold til deres fødselsdato, så ser vi at de ikke er blevet døbt i aldersfølge. De er nok snarere blevet døbt i forbindelse med at de kom ud i erhverv.

3 af børnene er ikke konfirmeret i synagogen, en af dem var Carl Jacob. For at Carl kunne blive indskrevet og komme i lære som bogtrykker, så skulle han være døbt. Han var den første af Moses børn der blev døbt.

1. Carl Jacob (17), han var 6. barn i børneflokken, bogtrykker.

2. Raphael (23) 2. barn, studerede jura

3. Ferdinand (16) 7. barn, snedker

4. Sophie Augusta (27) 1. barn

4. Charlotte (24) 3. barn

4. Caroline (23) 4. barn

5. Theodor (24) 5. barn, rejste til Amerika

? August Phillip ( ? ) 8. barn (hans dåb er ikke fundet i København), gartner

Moses og Betty’s børn:

·        Sophie Augusta Elisabeth Meldola, født den 29. oktober 1802 i København. Hun blev døbt
den 24. juli 1829. Sophie blev gift med Sigvardt Heinrich Korfitzen (1803-1859). De bosatte sig i Ringsted. Sigvardt var lærer ved realskolen. Sophie døde 89 år gammel den 26. juni 1892.
Der var ingen børn i deres ægteskab.

·        Raphael Camillo Meldola, født den 15. december 1803 i København. og døde den 19. juli 1867.
Han blev døbt og konfirmeret den 14. maj 1826 i Vor Frue kirke. Raphael blev prokurator i København 1821. Gift med Rebecca Christine Sørensen (1828-1886). Der var et barn i deres ægteskab: Sophie Emilie Meldola (1832-1878) født i København. Sophie bliver gift den 4. april l854 med Theobald Christian Friedrich Weber (1823-1886).

Theobald Weber køber Gammel Hestehauge, et skov- og parkområde i Svendborg. Senere købte han villaen ”Søro”, hvor han bosatte sig med sin familie. De fik i alt 10 børn i deres ægteskab.

·        Charlotte Nathalie Elisabeth Meldola, født den 17. januar 1805 i København. Hun bliver døbt i Skt. Petri kirke den 24. juli 1829, senere gifter hun sig med gartner Carl Ludvig Siemers (1798-1878), der er svensker og bosætter sig i Sverige. Carl Ludvig Siemers er født i Hamborg. Familien boede i Lund det meste af tiden. De fik 4 børn.

·        Caroline Johanne Cecilie Meldola (1806-1872), født den 6. februar 1806 i København. Hun blev døbt den 24. juli 1829 i Sankt Petri Kirke, samme dag som to af sine søskende. Caroline var i 12 år, privatlærerinde i København. Hun blev gift i Frederiksberg kirke med Peter Georg Conrad Petersen (1791-1878). Han er født i København, og blev tolder i Roskilde hvor de bosatte sig. I sine unge dage tog hun undervisning hos miniature maleren Jean Jacques Turretin (1779-1858). Der findes hos hendes efterkommere, et selvportræt og et portræt malt af Turretin, begge er miniaturemalerier.

Caroline oprettede sin egen skole i Roskilde, hun var institutbestyrerinde og blev omtalt som ”Madam Petersen”. Der var tre børn i deres ægteskab.

·        Theodor Samuel Meldola (1807-1886), født den 17. november 1807 i København. Han blev døbt den 9. februar 1831 i Holmens Kirke. Samuel udvandrede til Rochester i staten New York, USA. Området Theodor rejste til, var et område, hvortil mange jøder fra bl.a. Tysk­land udvandrede. Det var her de fleste synagoger i det østlige område af USA lå. Det totale antal, i 1850 i dette området var: 26 synagoger med 13.635 jøder. I staten New York, hvortil Theodor ankom, var der 14 synagoger, med 9.970 jøder. Var det ”Samuel” der udvandrede til USA, havde han ikke helt glemt sin oprindelige tro? Der er dog ikke noget der tyder på at Theodor var med i det mosaiske trossamfund i Rochester.

Theodor ansøgte om statsborgerskab, den 21. juli 1855. Dette modtog han den 18. juni 1858. Han blev gift med Carolina (1829-1895), efternavnet er ukendt. Hun er født i Tysk­land, om hun var af jødisk afstamning og om de er blevet gift i USA, er ikke fundet. Theodor var musiker og musiklærer. Der var 4 børn i deres ægteskab.

I dag findes der flere familier med navnet Meldola i USA, de er alle efterkommere af Theodor og Carolina.

·        Carl Jacob Meldola, født den 24. januar 1809 i København. Han blev, som den første af Moses og Betty’s børn, døbt i Vartov Kirke den 5. april1826. Han var udlært typograf og rejste til Tyskland for at dygtiggøre sig. Han blev gift 1. gang med Edel Laurine Henriette Hermansen (1811-1871). Der var 8 børn i dette ægteskab. 2. ægteskab var med Georgine Alexine Sandby (1828-1885), de fik 2 børn.

Carl Jacob er tipoldefar til Jørgen Sandholm Poulsen.

·        Ferdinand Joseph Meldola (1811-1885), født den 30. oktober 1811 i København. Han blev døbt den 25. april1827 i Holmens kirke. Ferdinand var udlært snedker. Han var gift 3 gange.
1837 med Else Marie Petersen (1819-1841)
1842 med Christiane Christine Wæver (1819-1853)
1854 med Jensine Josephine Jørgensen, gift Lund (1822-1853)

Ferdinand Meldola er forfaderen til John Gustav Alfred Niels Petersen (1920-1995), hvis datter Irene Petersen (1945) blev gift med Jørgen Kristian Schinkel (1943).

·        August PhiI1ip Meldola (1817-1895), født den 28. april1817 i København. Hans dåb er ikke fundet i de Københavnske kirkebøger. Han blev udlært som gartner. August blev gift med Martine Jensen (1812-1880). De fik et barn i deres ægteskab, Louise Emilia Augusta Meldola, hun er født i Præstø.

August var i en periode, gartner på herregården Lystrup på Sjælland. Han flyttede siden til København. Her ejede han Nørreholm, senere Rørholm, der lå ved Sortedamssøen. Han solgte ejendommen til sin svoger Theobald Weber i 1856. Familien Weber boede her fra 1858 til 1859.


Ferdinand Joseph Meldola 15. generation.

Ferdinand Joseph Meldola er født den 30. oktober 1811 i København. Han er søn af Stads­mægler Moses Meldola og Betty Israel. Joseph bliver døbt den 25. april1827 i Holmens kirke. Ved dåben tog han navnet Ferdinand, der er hans kaldenavn. Ferdinand er udlært snedker, senere ser vi ham i vejviseren som snedkermester. Han boede i kvarteret om­kring Borgergade og Adelgade hele sit liv. Ferdinand var gift 3 gange.

1)         Else Marie Petersen (1808-1841).
De blev gift i Helligånds kirken den 10. november 1837. Else Marie Petersen døde i barselsseng, 32 år gammel den 2. januar 1841. Deres bopæl var Myntergade 135. Der var tre børn i deres ægteskab:

1. Peter Ludvig Meldola, født 1835, barns fødsel er ikke fundet

2. Andreas Thorvald Meldola, født 01.03.1837.

3. Sophie Margrethe Meldola 1840, død 3 uger gammel den 29. juni 1840

 

2)         Christiane Christine Wæver (1819-1853).
 
Joseph Ferdinand blev gift 2. gang med Christine Christiane Væver den 21. december 1842 i Holmens kirke. I kirkebogen star der: ”Ferdinand Joseph Meldola 31 år snedkersvend, enkemand fra mosaismen gået over til kri­stendommen 25. april 1827, Gammel Mønt nr. 162, vacc. 1812 af prakt. læge Blich. Christiane Christine Wæver 23 ½ år gammel Ny Østergade 3 vacc. 1820 af lægen Marquard. For/over: Raphael Meldola fuldmægtig St. Helliggeiststræde 144 [brudgommens bror], C. L. Faith [l...] Spisevært, Adelgade 250. Viet i kirken den 21. december 1842 at Riis. Pigens foræl­dre er døde, bevidnes”.

Det var strenge tider i 1840 ’erne og pengene var små, enkelte lod sig friste, men kom til at betale derfor, hvilket man kan læse i politiets protokoller.

Den 16. februar 1847 bliver Christiane idømt 2 dages fængsel på grund af uærlig omgang med hittegods.

Sygdom plagede også de fattige kvarterer i København, her boede familierne meget tæt i flere baghuse bag hinanden.

I ”Morgen Posten”, i kolera-året 1853 juli måned, kan man i listen over døde læse:

”Den 31. Juli er Jacob Wilhelm Meldola, Snedkersvend M’s Son 1 ½ år død”. Kort tid efter, kan vi i samme avis læse: ”Den 7. August er Christiane Christine, Meldola’s Hustru i Adelgade 253, død”. Hun bliver begravet mandag den 8. august kl. 6, star der i Trinitatis kirkebog.

Den 11. januar 1853 konstaterede man, at en tømmermand på Holmen havde fået kolera. I stedet for at isolere ham indlagde man ham på søetatens hospital, hvor der lå patienter med alle andre sygdomme. Tømmermanden kom sig, men de, der havde plejet ham eller ligget i nærheden at ham, blev i de følgende dage angrebet af kolera. Samtidig opstod der spredte tilfælde i byen, og den 24. juni erklærede Sundhedskollegiet byen for smittet.

Dag for dag tog epidemien til. Den 14.juli døde 73 mennesker, dagen efter det dobbelte antal, den 16. var tallet vokset til 212, den 20.juli døde 236.

De første koleratilfælde var indtruffet i Nyboder og Borger-Adelgadekvarteret. I den overbefol­kede Adelgade blev 515 mennesker angrebet, deraf døde 331, i blandt dem var to i Ferdinand Joseph ’s familie, hans kone Christiane Christine og deres 2-årige søn.

Da koleraen omsider i oktober måned havde raset ud, havde den kostet 4737 af de 7219 an­grebne livet. Det var kun en brøkdel at hovedstadens indbyggertal på 130.000, men det var gået ud over mange tusinde hjem. Hele familier var revet bort, over 500 børn var blevet forældreløse.

Kemikerne kunne påvise at koleraen havde hjemsøgt. de områder i byen. hvor jordbundens fyld var mest usund.

Der var kun en ting at gøre for at Undgå en lignende epidemi. det var: Udrensning og sanering. Derfor blev vandforsyningen moderniseret. renovationen blev forbedret. voldene revet ned. voldgravene blev fyldt op og der blev bygget et stort nyt kommunehospital.

Den nystiftede lægeforeningen opførte i 1854 et antal boliger på Øster Fælled. med plads til 250 familier. det var byens første sociale boligbyggeri.

I Ferdinands 2. ægteskab var der 4 børn:

1.       Ane Sophie Marie Meldola. født 1843

2.        Josephine Cathrine Meldola. født den 13. november 1844

3.       Ida Caroline Meldola, født den 6. marts 1850

4.       Jacob Wilhelm Meldola, født 8 februar 1852. død 31. juli 1853

 

Ida var det yngste barn, 3 år, da deres mor døde. Hun kom i pleje hos Ferdinands søster, Sophie Augusta Elisabeth, der var gift med lærer ved Realskolen Sigvardt Korfitzen i Ringsted. De havde ingen børn, men var i forvejen plejeforældre for to voksne personer. Ved folketællingen i 1855 boede Sophies forældre, Moses og Betty også hos dem.

3)         Jensine Josephine Jørgensen, gift Lund (1822-1884).
Den 2. juni 1854 bliver Ferdinand Joseph gift i Trinitatis kirke. I kirkebogen står der: ”Enkemand gift 2 gange. Ferdinand Joseph Meldola 42 ½ år. snedkersvend bor Adelgade 265. Fraskilt Jensine Josephine Lund født Jørgensen 31 ½ år, bor samme sted.

Forlover, H. Holm. Adelgade 253, Holmgren. Prindsensgade 368”.

 

Ferdinand Joseph Meldola døde den 4. marts 1885, 74 år gammel, på Frederiksberg hospital.

Ferdinand Joseph Meldola var født af jødiske forældre Moses Meldola og Betty Israel. Ferdinand

blev kristen da han lad sig døbe onsdag den 25 april1827 i Holmens kirke.

I kataloget til udstillingen ”Fremmed i Danmark” på Munkeruphus skriver Jacques Blum: ”En jøde er en person. der enten er født af en jødisk mor eller er konverteret efter nogle nøje, og i øvrigt vanskelige religiøse jødiske kriterier”.

Ferdinand var jøde indtil ban lad sig døbe, ingen af Ferdinands børn var jøder, da de ikke er født af en jødisk mor.


Andreas Thorvald Meldola 16. generation.

 

Andreas Thorvald Meldola er født 1838, hans forældre er snedker Ferdinand Joseph Meldola og Else Marie Petersen.

Andreas Thorvald Meldola, der var arbejdsmand og 28 år gammel, blev gift med Henriette

Femerling 39 år gammel, den 20. juni 1866 i Trinitatis kirke. Deres bopæl var i Ll. Regnegade

10. Forlover ved deres bryllup var hans far, Joseph Meldola, Klerkegade 3 og Jesper Andersen,

Gammel Mønt 27. ”Prædiken blev holdt af Pastor Hansen ved døveinstituttet, da Bruden er døv­

stum”.

Henriette Femerling er født den 14. januar 1827 i Næstved. Hendes forældre var skomager Heinrich Friedrich Femerling og Bodil Hansdatter. Hun var hjemmedøbt og indført i kirkebogen for Skt. Peder kirke i Næstved. Fadderne var ”Giordemoder Holm [og] Moderen, andre Fadder havde Faderen ikke kunne skaffe”.

Henriette var født døvstum og kom tit ”Det kongelige Døvstummeinstitut” i København den 4.

oktober 1838, 11år gammel.

I stambogen over eleverne på instituttet kan vi læse at der i familien var et næstsøskendebarn

der også var født døv. Henriette var på instituttet indtil den 13. september 1844. Hun blev

konfirmeret den 2. august 1844 i Trinitatis kirke i København.

Hendes konfirmation blev udsat et stykke tid som en del af den straf hun fik for et tyveri hun

havde begået.

Den 27. juli 1844 skriver instituttet til Dansk Kancelli i København følgende brev:

”Ibland de Elever der lied indeværende Aars begyndelse blev anset for qualificerede til at Confirmeres og derefter at afgaae fra Instituttet i sidst afvigte Mai Maaned, var ogsaa Pige nr. 18, Henriette Femerling af Lille Næstved, Præstø Amt, der indkom som Elev den 4. Oktober 1838. Det opdagedes imidlertid at bemeldte Pige i begyndelsen af Februar Maaned dette Aar havde gjort sig skyldig i tyveri og -da dette desværre ikke var første gang -bestemte dir. i dens Møde d. 16.

februar dette Aar, at Henriette Femerling skulle corporlig afstraffes og hendes Confirmation ud­sættes indtil videre -.Da vi have Grund til at antage at denne Straf har haft den tilsigtede

Virkning idet hendes Forhold siden den Tid har været upaaklageligt - og for ikke at vedk. Commune

/: Næstved Fattigvæsen: / skal bebyrdes med Udgift for hendes Underholdning i Instituttet læn­gere end nødvendigt - saa formener vi at hendes Confirmation ikke bør udsættes. -Foreløbig er

denne bestemt at foretages Fredagen den 2. August førstkommende; og vi tillader os derfor at bede

om: at det Høje Collegie vil paalægge vedkommende at lade den døvstumme: Henriette Femerling af Lille Næstved, Præstø Amt afhentes fra Instituttet snarest muligt efter den 10. august dette Aar”.

17 år gammel rejser hun ha instituttet i København, hjem til sin mor der er enke og ”understøt­tes af Fattigvæsnet og ernærer sig lied almindelig syning”. Hendes mand døde den 16. december

1839.

Henriette bor hos moderen og er til stadighed under opsyn af instituttet. I 1848 star der i proto­kollen over udgåede elever: ”hun synes at være noget svagelig af Helbred”.

Henriette tager ophold i København i en kort periode i efteråret 1850, for derefter i 1851 at vende tilbage til moderen i Næstved.

I instituttets protokol star der 1874: ”Efter 25 Aars Alderen, gift med Arbejdsmand Meldola han

er i de senere Aar bleven døv. Familien ernærer sig med Tiggeri”.

Henriette dør den 18. juni 1897 på Almindelig hospital i København 70 år gammel. Hun var enke efter børstenbinder Meldola. Hun efterlod sig intet, og ”hendes Begravelse blev bekostet af

Madam Sofie Pedersen Husvildeafdelingen”. Var det hendes datter der var gift med Georg

Edvard Alfred Petersen?

Der er fundet 2 børn i deres ægteskab: Bone Henriette Meldola, født den 12. august 1866 på

Stiftelsen, og Ida Christine Meldola, født den 28. oktober 1869.

Sofie Henriette Meldola bliver gift den 12. oktober 1884 i Skt. Johannes kirke med murersvend Georg Edvard Alfred Petersen. Han er født den 2. november 1857 i Tikøb.


Sofie Henriette Meldola 17. generation.

Sofie Henriette er født den 12. august 1866 på Stiftelsen i København og døbt den 28. august 1866. Hendes forældre var : Arbejdsmand Andreas Thorvald Meldola og Henriette Femerling, 38år.

Den 12. oktober 1884 blev Sofie Henriette Meldola, 18 år og murersvend Georg Edvard Alfred Petersen, 27 år, viet i Skt. Johannes kirke i København. De boede i Stengade 11, stuen over gården. Forloverne ved deres bryllup var Viggo Heinrich Petersen, Saxogade 19 og arbejdsmand Johan Ferdinand Meldola, Nørrebrogade 66.

Georg Edvard Alfred Petersen er født den 2. november 1857 i Tikøb. Hans forældre var Snedker Wilhelm Emil Petersen og Severine Claudine Thømming 32 år af Havreholm [Tikøb].

Forældrene boede ikke i Tikøb. Det ser ud til at moderen stammede fra egnen, (der boede flere på egnen med navnet Thømming i 1857) og fødte sit barn hjemme hos familien, måske boede de i København. Barnets dåb og faddere er ikke indført i kirkebogen. Præsten i Tikøb, har ikke fået besked om dåben fra den præst der bar døbt ham, hvor i landet det så end er sket.

Da de blev gift var de forældre til deres første barn: Ida Henriette, født den 14. juli 1883 på Stiftelsen. I fødselsprotokollen bar moderen nr. 404 og barnet nr. 425. Moderens alder er noteret til16 år. Der star videre:~ Ved skrivelse fro Kirke- og Undervisningsministeriet af 20. maj 1885, er det tilladt Barnet at bare navnet Petersen i stedet for Meldola~. ”Forældrene blev viet den 12.10.1884 i Skt. Johannes kirke~.

I deres ægteskab fik de i alt 9 børn.

1. Ida Henriette, født den 14.07.1883, døbt den 24.07.1883, Stiftelsen

Bopæl, Guldbergsgade 4

2. Alfred Vilhelm Henrv. født den 27.03.1885, døbt i Trinitatis kirke.

Bopæl, Aabenraa 14, l. sal

3. Alfrida Sofie Sarina, født den 29.06.1886, døbt den 28.11.1886, Helligånds kirke

Bopæl, Pilestræde 16

4. Karl Ottello Thorvald Eugen. født den 13.02.1888, døbt den 09.09.1888 i

Skt. Stefans kirke, Bopæl, Absalonsgade 19/ Meinungsgade 21, 5. sal

5. Oscar Gustav Laurids, født den 10.12.1889, døbt den 12.10.1890 i Trinitatis kirke,

Bopæl, Landemærket 29

6. Viggo Edvard Emil, født den 23.03.1892, døbt den 18.11.1892 i Skt. Matthæus kirke

7. Emilie Anna, født den 22.09.1893, døbt den 05.05.1895 i Helligånds kirke.

Bopæl, Skindergade 9, 3’ sal

8. Anna Camilla Amalie Caroline, født den 05.10.1895, døbt den 03.05.1896 i Skt. Stefans kirke

9. Pige født den 21.05.1897, døde.

 

Vi kan se at familien flyttede meget, det var på den tid ret almindeligt. Årsagen var måske at de ønskede en større lejlighed efterhånden som familien blev større, skønt folk ikke dengang var forvendt med megen plads. En stor familie kunne dengang godt bo i en 2 værelses lejlig­hed. Måske havde de ikke havde råd til at bo i den lejlighed de havde og søgte derfor noget der var billigere.

Senere, da de kom under fattigforsorgen havde de følgende adresser:

Nansensgade 17 G                                                                Fiolstræde 34, 2’ sal

Klerkegade 28, kvisten,                         Nordvestvej 21 A,

Ryesgade 41 A, 4’ sal, og 41 D         Lille Blegdamsvej 15.

Det var en stor familie med mange munde at mætte. Der var ikke meget arbejde at få og der var mange arbejdsløse der søgte de ledige job.

I 1896 kom familien Petersen under Fattigvæsenets forsorg, de fik nr. 4901 i Almisseprotokollen. Den hjælp de fik var bred og hjælp til huslejen. Georg, der var murer / murerarbejdsmand, rejste i en periode rundt som positivspiller.

En positivspiller er en lirekassemand. Positiv = orgel/lirekasse.

Oprindeligt var det veteraner, som i krigen 1864 havde gjort uskikket til normalt arbejde 0g som i stedet for at ligge samfundet til

byrde, havde fået tilladelse til at tjene deres daglige bred ved at spille i gårde og på gader og stræder. Senere blev tilladelsen til at

spille på lirekasse givet til folk, der af en eller anden grund led af en Iegem1ig skavank, havde mistet en arm eller et ben, var blind eller havde en uhelbredelig sygdom. I Byens Skammekrog,  Steffen Linvald  1962.

Den umiddelbare hjælp familien fik var:

14/051896

 

 

14 kr. tit husleje en gang for alle

22/06

 

 

14 kr. tit husleje en gang for alle

27/08

 

 

14 kr. tit husleje en gang for alle

08/10

-

21/10

2 kr. ugentlig

22/10

-

-04/11

2 kr. ugentlig

05/11

-

18/11

2 kr. ugentlig

19/11

-

02/12

2 kr. ugentlig

03/12

-

18/12

2 kr. ugentlig

 

Af brød fik de i perioden 18/9 -17/12 1896                  4 rugbrød og 3 sigtebrød om ugen

19/09

-

02/10

5 madportioner daglig

08/10

-

21/10

5 madportioner daglig

23/10

-

05/11

5 madportioner daglig

 

Derefter fik de tildelt en fast brødration og hjælp til huslejen fra november måned 1896.

17/11.96

-

17/10.97

4 rug. 3 sigte om ugen

6 kr. til husleje md.

17/06.97

-

17/10. 97

5 rug. 3 sigte

6 kr.

17/10.97

-

17/10.98

3 rug. 3 sigte

6 kr.

17-10-98

-

17-10-99

3 rug. 3 sigte

6 kr.

17-10-99

-

17-10-1900

3 rug. 3 sigte

6 kr.

17-04-00

-

17-10-00

3 rug. 2 sigte

6 kr.

17-10-00

-

17-10-01

2 rug. 2 sigte

4 kr.

17-10-01

-

16-11-02

2 rug. 2 sigte

4 kr.

17-07-02

-

16-05-03

2 rug. 2 sigte

10 kr.

To af drengene blev anbragt udenfor hjemmet, det har været deres redning. Det var Alfred Vilhelm Henry (1885) og Karl Ottello ThorvaId Eugen (1888).

 

Alfred Vilhelm Henry Petersen er født den 28. marts 1885. Han er Sofie Henriette og Georg

Petersens 2. barn. På moderens henvendelse, blev barn anbragt af ”Foreningen af 1837 til for­sømte Børns frelse”. Han kom til en gårdejer i Torning sogn i Jylland. Hvad der siden er hændt han er ikke undersøgt.

Hans far skrev under på at han opgav forældremyndigheden over sit barn, til fordel for ”Foreningen af 1837 til forsømte Børns frelse”, indtil barnets fyldte 18. år.


”Foreningen af 1837 til forsømte Børns frelse” ”Børneakter” no. 1745.

Københavns Politi, Hovedstationen.

Rapport mandag 9. marts 1896.

”Arbejdsmand Alfred Petersens hustru Sofie Nansensgade no. 17, 4’salopg. G, indfandt sig dags formiddag her på politikammeret og anmodede på sin mands vegne om deres søn Alfred Vilhelm Henry Petersen, født i København den 28. marts 1885, med politiets foranstaltning må blive an­bragt at Foreningen 1837.

Comperenten forklarer at drengen som hoslagte bevis fra Larslejstrædes skole udviser er meget slem til at forsømme skolen og tillige har begyndt at udeblive fra hjemmet så hun formener at såfremt han bliver her i byen vil han utvivlsomt gå til grunde, såvel legemeligt som i moralistisk henseende, hvorimod han ved at komme på landet, til hvilket han selv har stor lyst, rimeligvis vil kunne reddes for samfundet.

Comperenten har med sin mand 8 børn der ere i en alder fra 12 år til fire måneder og alle ere i live. Mandens årlige fortjeneste andrager omkr. 800 kr. den månedlige husleje er 14 kr. Dren­gen har ikke været tilh. eller straffet”.

Schwengeres PB nr. 260

 

I Stambogen for 1852 -97, Dr. 1745, står der følgende:

Alfred Vilhelm Henry Petersen, er født den 28. marts 1885 i København, døbt den 21. juni samme år i Sct. Johannes kirke. Han blev vacc. den 25. december 1890 af Dr. med. Schleisser.

Han var søn af murersvend Georg Edvard Alfred Petersen og hustru Sophie Henriette, født Meldola, boende Nansensgade 17, 4. sal opg. G.

Moderen anmoder i marts måned 1896 om at få drengen antaget af foreningen da han skulker fra skolen og udebliver fra hjemmet. Da der er 8 børn i hjemmet kan denne dreng ikke erholde det tilsyn som er nødvendigt for hans opdragelse. Skoleinspekøren erklærer at drengen er dår­ligt begavet og doven. Han skulker fra jævnligt fra skolen, men for øvrigt er der intet at udsætte på hans opførsel. Da han stadig driver om på gaderne, måtte dette føre til, at han går til grunde. Antagen og anbragt hos gårdejer Christen Christiansen Degn, Vattrup, Kjellerup [Torninge sogn].

Under tilsynet med drengen blev der gjort følgende notater sendt til ”Foreningen”.

 

oktober 1896,               Tarvelige skolekundskaber, skikkelig ret flink til arbejdet

april 1897,               Skikkelig og flittig i skole og hjem

25 august 1897,            Besøgte hjemmet fandt alt vel.

oktober 1897,               Do do, men lidt tilbage i skolen

april 1898,               Flink i skole og hjem

oktober 1898,               Meget do do.

april 1899,             Konfirmeret 9. denne måned. Flink i skolen, arbejder dygtigt, men mindre flittig hjemmet.

Får tjeneste hos gårdmand N. Ravn, Ungstrup, Kjellerup

oktober                         Tillægsløn 1. gang

April1900                    Tillægsløn 2. gang

April 1901                Tillægsløn 3.  gang

 

Inspektøren ved Larslejstrædes skole skriver følgende:

” Alfred Petersen er en daarligt begavet, meget doven og aandsfroværende Dreng, der aIdrig gør sig

nogen Umage med Sit Arbejde. Her paa Skolen maa hans Opførsel siges at være temmelig god,

men han forsømmer stadigt: i November forsømte han 6 Doge, i December 10, i Januar 3 og i Februar 6 Dage. I de sidste 3 Dage i Marts har han heller ikke været her. Forældrene synes ikke at

have ringeste Herredømme over ham. Han tilbringer vist i Mindelighed Tiden med uden Maa/ og

Med at drive om paa Gader og Stræder, hvad der tvivlsomt vil føre til, at han gaar a/de/es til

Grunde”.

C.Hugen-Pedersen Inspektør

 

 

 

Den 17. marts 1896, skriver murersvend Georg E. A. Petersen under på følgende deklara­tion:

 

Deklaration

”Jeg underskrevne Murersvend Georg E.A. Petersen opgiver herved til Fordel for ”Foreningen af

1837 til forsømte Børns frelse” den mig tilkommende Forældremyndighed over mit Barn Alfred Vilhelm Henry Petersen, født 28. Marts 1885, indtil det fyldte 18de Aar, og samtykker jeg som

Følge deraf i, at nævne Forening til enhver Tid fuldstændig tager Bestemmelse om nævnte Barn personlige Forhold navnlig dets Opholdssted, Opdragelse og Anbringelse, saaledes at jeg fra Dato

er uberettiget til at lægge nogen Hindring i Vejen for el/er søge at gribe forstyrrende ind i de Dispositioner, Som Foreningen eller andre paa dennes Vegne maatte træffe med Hensyn til Bar­net. Foreningen forbeholder sig dog Ret til efter Omstændighederne atter at afgive Barnet til For­ældrene el/er dem, der staa i disses Sted”.

Kjøbenhavn, d. 17 Marts 1896.

Til Vitterlighed: Alf. Petersen Joh. Larsen

 


FORENINGEN AF 1837 TIL FORSØMTE BØRNS FRELSE

Foreningen blev stiftet i 1837 af bl.a. J. Collin, A.L. Drewsen, J.M. Thiele og H.C. Ørsted, og

havde til formål at frelse forsømte københavnerbørn fra misrøgt, dårlige sociale kår o.lign., for at

afværge, at disse børn blev forbrydere. Forældrene havde svært ved at finde arbejde og lønnen var lille. Begge forældre søgte arbejde udenfor hjemmet og kunne derfor ikke føre et regelmæssigt tilsyn med deres børn, sørge for at de passede deres skolegang og i det hele taget anvende den fornødne tid til en fornuftig opdragelse. Drukkenskab og usædelig opførsel herskede mange ste­der, og ofte opfordrede forældre deres børn til at tigge så de kunne bidrage til familiens under­hold. Opfyldte barnet ikke forældrenes forhåbninger, blev de ofte pryglet. Børnene søgte omgang med ligesindede på gader og stræder, de vagabonderede, bedrev eget tiggeri og småtyverier. De blev i en tidlig alder, konfronteret med politi og domstole med risiko for at ende som vaneforbryder.

Midlet til at forebygge dette var i første omgang plejehjemsanbringelser på landet og helst i det fjerne Jylland. Til dette formål fik ”Foreningen af 1837’ etableret en kreds af tilsynsmænd over hele landet, som primært bestod af præster, skolelærere etc., og disse tilsynsmænd og -kvinder skulle fungere som mellemled imellem plejefamilierne og ”Foreningen af 1837’.

Plejefamilierne påtog sig at give børnene en fornuftig opdragelse og holde dem til regelmæssig skolegang. Der blev udbetalt en fast plejeløn til familierne, indtil barnet havde nået konfirmations­alderen. Herefter skulle man drage omsorg for, at barnet blev anbragt i en fast tjenestestilling eller sat i håndværkerlære. Når barnet fyldte 18 år, skulle ”Foreningens” forbindelse med bar­net ophøre. ”Foreningens” virksomhed var indtil1887 finansieret ved hjælp af privat indsam­lede midler, bestyrelsen var ulønnet. I 1897 modtag ”Foreningen” et mindre statstilskud.

Fra 1848-49 besluttede Foreningen kun i undtagelsestilfælde at tage sig af børn/unge over 14 år.

Op igennem 1800-tallet blev en voksende andel, af de børn ”Foreningen af 1837’ tog sig af, anbragt på institutioner, da der var mangel på plejehjem. Man oplevede ofte at forældrene selv henvendte sig til ”Foreningen” med anmodning om at tage sig af et vanskeligt barn.

De fleste børn blev optaget i nørrejyske landbohjem og man mente at ca. 70 % af disse var blevet reddet tilbage til en borgerlig tilværelse.

Fra 1894 blev det en ufravigelig betingelse for, at ”Foreningen af 1837’ påtog sig et barns forsør­gelse, at forældrene skriftligt afgav forældremyndigheden over deres barn indtil dettes 18. år. ”Foreningen af 1837” tog sig først og fremmest af børn i alderen 7 til13 år fra København, hvis forældre ikke fik fattighjælp.

I Torning sogn, ligger skolen og opdragelsesanstalten for forsømte børn, ”Bøgildgård”.

Den blev købt af Staten i 1830 og blev overdraget til slesvigeren P. Schmidt (død 1895) for at han kunne indrette den til opdragelsesanstalt efter Fellenbergs mønster. På denne skole var der 50 -60 drenge. Forstanderen på skolen havde opsyn med de private hjem, der modtog drenge fra ”Foreningen af 1837’. Han indberettede også til Foreningen om drengens opførsel og skolegang. ”Foreningen ” oprettede og/eller overtog en række optagelses-, iagttagelses- samt børnehjem.

”Foreningen af 1837 til forsømte Børns frelse” holdt det afsluttende møde den 15. november 1885 og ophørte hermed.

Foreningen af 1837 til forsømte børns frelse1837 – 1885, Harald Jørgensen 1997


Drenge der kom i familiepleje, var som regel mellem 7 og 13 år gamle. De skulle være i familien indtil de blev konfirmeret. Derefter skulle plejeforældrene sørge for at de fik en uddannelse, enten som landmand eller de kom i lære i et håndværk. Enkelt fik en boglig uddannelse.

Karl Ottello Thorvald Eugen Petersen, født den 13. februar 1888 og døbt den 9. september i Sk. Stefans kirke. Fadderne ved dåben var: Madam Ottilia Jensen, snedker Frantz Jensen og mo­deren Sophie Henriette, 21 år.

Den 8. september 1888 flyttede familien til Meinungsgade 21 5’ sal.

Alfreds storebror Karl Ottello kom også i pleje, det var ikke igennem ”Foreningen af 1837”, men ved Københavns fattigvæsens hjælp.

11 år gammel, kort før julen 1899, rejser Karl til Jylland til sine plejeforældre gårdejer Hans Peder Jacobsen og Dorthea Kirstine f. Larsen, Sirgaard i Sir sogn ved Holstebro.

Karl voksede op på gården sammen med Hans Peder og Dorthea Kirstines 2 børn, Kirstine født 1885 og Jacob født 1886. De er begge et par år ældre end Karl Ottello og hjælper til på gården.

Ved folketællingen i 1911 opholder Karl sig på gården Lergrav i Sir sogn, hos gårdejer Hans Peder Rudolf Jørgensen og hans kone Karoline Jørgensen. De har 4 børn, Karl er nu 23 år gammel og er uddannet murer.

I 1912 tager Karl til Holstebro. Han bliver gift med Christiane Pedersen Amtkjær den 8. juni 1913 i Handbjerg kirke. Christiane er født den 13. august 1888 i Handbjerg sogn.

Karl og Christiane boede i eget hus i Holstebro indtil deres død.

Christiane føder en søn Jacob Amtkjær Pedersen (1915), fadderne ved hans dåb er Karls pleje­forældre fra Sir.

Den 25. maj 1928 tager Karl Petersen og familie navneforandring til Flauensgaard.


Tilbage til Georg Alfred Petersen og Sophie Henriette f. Meldola.

 

Den 2. juni 1902 dør arbejdsmand Georg Alfred Petersen på Øresundshospitalet, 45 år gammel. Der var ”ganske ubetydelige Ejendele i Hjemmet, der af Betjenten blev betegnet værdiløse” står der i skifteprotokollen og Fattigvæsnet bekostede hans begravelse. Han boede sammen med sin kone og børn på Nordvestvej 21 A, [i dag Rantzausgade]. Han blev begravet fredag den 6. juni 1902 på Assistens kirkegård.

Knapt et år efter dør hans kone Sofie Henriette f. Meldola på Sankt Johannes stiftelsen, 37 år gammel. Hun blev begravet tirsdag den 27. januar 1903 på Vester kirkegård.

 

I hendes hjem på Lille Blegdamsvej 15, 3’ sal, var der ”et Bord, en Sofa og adskilligt, takseret til 3 kr.”

Ida og Alfrida er ved moderens død ikke under Fattigvæsenets forsorg længere og to af dren­gene, Alfred og Karl, var i familiepleje.

I hjemmet var der 4 børn da deres mor, Sophie Henriette Meldola, døde, det var Oskar 14 år, Viggo 11 år, Emilie 10 år og Anna der lige var fyldt 7 år.

Da Sofie Henriette og hendes hjemmeboende børn var under fattigforsorgen, var det derfor denne, der tog sig af de 4 børn, der alle blev anbragt ”På Landet”, i pleje hos hver sin familie.

 

Den ældste af de 4 søskende, Oscar kom i pleje hos en gårdejer i Jylland ham vender vi tilbage til.

 

Viggo kom til Farum hos forpagterenke Andersen. Han blev konfirmeret i april måned 1906. Den 13. juni kom han ud at tjene hos gårdmand Jens Olsen i Tune.

 

Emilie kom til Kerteminde hos grønthandler Nielsen. Hun blev konfirmeret i oktober måned 1907.

Den 16. november 1907 fik hun plads i huse hos pastor Jensen i Dalbynedre (Randers amt) til en Løn af 50 kr. om året.

Fra den 1. november 1908 kom hun i huset hos førstelærer Jensen i Udbyovre skole pr. Havndal [Randers amt], her var lønnen 80 kr. om året.

 

Anna kom i pleje hos blikkenslager A. Hansen Søsum, Stenløse. I 1908 kom hun til at bo hos gårdejer Søren Petersen i Feldballe ved Rønde i Jylland, måske for at komme nærmere sin søster Emilie. Den 12. november 1909 kom hun i huset hos gårdejer L. Jensen i Søsum her fik hun 6 kr. om måneden i løn.

Fra 1. november 1911 til den 1. november 1912 fik hun plads i huset hos gårdejer Søren Jensen Maarup (Nørager sogn, Randers amt), her var lønnen 120 kr. for hele året.

Hvad der siden er hændt de 2 søstre er ikke undersøgt.


Oscar Gustav Laurits Petersen 18. generation.

Oscar, der var nummer 5 i en søskendeflok på 9, er født den 10. december 1889 og døbt den 12. oktober 1890 i Trinitatis kirke.

Hans forældre var murer Georg Edvard Alfred Petersen og Sophie Henriette født Meldola. Fad­derne ved dåben var forældrene og Amalie Petersen. Familien boede på dette tidspunkt i Lande­mærket 29.

Oscar var 14 år da hans forældre døde. Hans mor, der var længstlevende, var sammen med sine hjemmeboende børn under fattigvæsenets forsorg, derfor sørgede de for at børnene kom i pleje, da hun døde.

Oscar Gustav Laurits, plejebarn no. 2882, kom i pleje hos en familie i Jylland, gårdejer Niels Jensen, Holmgård Sir sogn i Ringkøbing amt.

Hans bror, Karl Ottello Thorvald Eugen (f. 13.02.1888) var nogle år i forvejen kommet i pleje hos en anden gårdejer, Hans Peder Jacobsen Sirgaard i Sir sogn, så brødrene har haft mulighed for at møde hinanden. Oscars plejeforældre fik udbetalt plejeløn indtil ban blev konfirmeret i april måned 1904.

 

For perioden                6. juni 1903 -10. december 1903 fik de udbetalt 36 kr. 05 øre.

11. december 1903 -30. april1904 fik de udbetalt 70 kr. om året.

 

Oscar kom ud at tjene efter sin konfirmation, han begyndte den 19. maj 1904 hos præstegårds­forpagter Niels Bendtsen i Nauer sogn. Her var han indtil den 1. november 1904, da begyndte ban som tømmerlærling. Men allerede den 8. februar 1905 fandt man ud af at det ikke lige var sagen.

Han kom igen ud at tjene, denne gang i Vejrum sogn ved Holstebro. Her mødte ban første dag den 1. maj 1905 hos gårdejer Kr. Tolsgaard (fru Marie Dalby) på gården Nr. Søllegaard. Han fik 60 kr. i løn for sommeren.

 

Landbruget var ikke noget for Oscar, han skulle prøve noget nyt, så han blev forhyret som messedreng på s/s ”Erik II” i Dampskibsselskabet ”CARL”, den 3. april l907 .

Hvor længe Oscar sejlede er ikke fundet, men næste gang vi finder Oscar er i København 1911, han er 22 år gammel og chauffør på Blegdamshospitalet, hvor han bor.

 

Den 23. juni 1911 blev portør Oscar Gustav Laurits Petersen, der er ungkarl, gift på Køben­havns rådhus med Anna Helene Sørensen, født den 13. juni 1884 i Karlslunde, Sjælland. Hun er datter af skomager Niels Sørensen og hustru Else Marie født Hansen. Faderen bor Rolfsvej 15, hendes mor er død.

Forlover ved vielsen er vognstyrer Niels Sørensen Rolfsvej 15 og enkefru Mathilde Adermine Frederikke Vindinge, Løvstræde 14.

 

Anna, der havde tjent hos en statshusmand i Gadstrup, havde en datter Erna Marie født den 3. december 1909. Hun blev døbt Erna Marie og fik faderens efternavn Petersen, hvilket hendes far havde givet sin skriftlige tilladelse til.

I deres ægteskab er der 3 børn:

1.      Octavia Helene Marie 01.05.1912 -23. 09.1992
Hun var gift med Børge Larsen og de boede i Klippinge på Stevns.

2.      Karl Richardt Edvard 17.06.1914- 30.08.1971, han blev navngivet den 5. oktober og døbt den 24.10.1915 i Trinitatis kirke. Han var gift med Martha (?). Karl Richard var udlært slagter og boede i Kobbelvænget 9, Brønshøj ved sin død.

3.      John Gustav Alfred Niels Petersen 22.03.1920 -12.11.1995.

 

Deres mor Anna Helene født Sørensen, døde omkring året 1960.

Efter en kort periode som chauffør, rejste Oscar med sin familie til Hedehusene, men vendte igen tilbage til Blegdamshospitalet i 1912, hvor han nu var fyrbøder. Men der var ikke ro på Oscar, i 1913 var ban i Odense i ½ års tid. De tog igen tilbage til København, hvor de flyttede ind i Elmegade, men som så mange andre på dette tidspunkt, så skiftede også denne familie adresse. De boede Dannebrogsgade 14, Pilestræde 68, Jægergade 12 og endelig den 1. maj 1915 flyttede de ind i Brønshøjgade nr. 2 4’ sal. Brønshøjgade blev i begyndelsen af 1930’erne lagt sammen med Søllerødgade.

Oscar bliver ansat hos Frederiksbergs Sporveje som remisearbejder. Hans årlige indkomst i 1916 er 1.350 kroner, heraf skal han betale 94 øre i statsskat og 5,89 kr. i kommuneskat. Hvor længe han er remisearbejder og hvor hans virke siden har været er ikke fundet.

Telefonarbejder Oscar Gustav Laurits Petersen bliver gift 2. gang med Gudrun Anna Emilie Marie Hultgren, født Jørgensen. Der er ingen børn i dette ægteskab.

Oscar døde den 30. december 1951 på Amts Sygehuset i Gentofte 62 år gammel og blev begravet fra Rødovre kirke den 6. januar 1952. Hans bopæl var Nyholm alle 5, l’ i Rødovre.

John Gustav Alfred Niels Petersen 19. generation.

John Gustav Alfred Niels Petersen er født den 22. marts 1920.

Hans forældre er Oscar Gustav Laurits Petersen og Anna Helene Sørensen.

John blev gift med Else Ragnhild Andersen den 10. november 1946. Hun er født den 29. oktober 1921 og er datter af Jens Lauritz Andersen og Laura Emilie Nielsen. Jens døde i 1967 og blev begravet fra Tølløse kirke og Laura Emilie Nielsen, der er født 1910, døde i 1979 og blev begra­vet fra Tølløse kirke.

De fik 2 børn, Irene Petersen født den 13. december 1945 og Jonna Petersen født den 10. juli 1953, gift med Karsten Kern Jensen der er født den 4. juli 1950.

I deres ægteskab er der 2 børn:

1.      Christina Maria, født den 23. marts 1975 (20. generation)

2.      Jannik Kern, født den 28. april1981 (20. generation).

John Gustav Alfred Niels Petersen døde den 12. november 1995 og er begravet fra Tølløse kirke.

Irene Petersen 20. generation.

Irene Petersen er født den 13. december 1945, hendes forældre er John Gustav Alfred Niels Petersen og Else Ragnhild Andersen.

Irene bliver gift den 3. april 1965 i Brønshøj kirke med Jørgen Kristian Schinkel, født den 4. november 1943 i Lyngby. Jørgens forældre er Oscar Schinkel født 13. marts 1918 og Kirsten Schou Petersen født 30. juni 1920 i Kolding.

lrene og Jørgen fik 2 børn, Helle Jeanett Schinkel født den 21. oktober 1965 og Jan Henrik Schinkel født den 15. oktober 1968.

Jan Henrik Schinkel 21. generation.

Jan Henrik Schinkel er født den 15. oktober 1968 i Hørsholm. Han blev døbt den 16. februar 1969 i Birkerød kirke.

Den 14. august 1993 blev Jan gift med Vivi Jørgensen i Nørre Herlev kirke, datter af Bent Erik Jørgensen og Anni Gretha Larsen. Jan og Vivi har bopæl i Hillerød.


Historier i og om Meldola familien.

 

I Meldola familien fortælles der, som i så mange andre familier, historier om hændelser og enkelt personer.

Det er historier om, hvem de rigtige fædre og mødre er til børnene, der fortælles om at man nedstamme fra adelige personer, prinsesser og kulsviere.

Der er ofte en ”lille sandhed” i den slags historier, men den er efterhånden fortalt så mange gange og af forskellige personer, og derved blevet drejet i en sådan retning, at historien er blevet ”sand” og lever videre, hvilket den ikke bliver mere rigtig af.

 

I Erik Henriques Bings bog ”Meldola og Weber” kan man på side 68ff, 172 og 173, læse en af de historier der igennem generationer er blevet fortalt, i mere end en variant, om en” polsk konge og en polsk adelsfamilie” der skulle være i nært slægtskab med Meldola og Weber familien.

Efter en nøje gennemgang af de oplysninger der er at finde på arkiverne her i landet og ved en forskning i den polske adelsslægt, så har det ikke været muligt at tinde nogen form for dokumen­tation der kan bekræfte, at der er eller har været nogen form for slægtskab til den polske konge eller adelsfamilien. Hvordan, hvem og hvorfor denne historien er kommet frem, kan man i dag ikke helt få klarlagt.

 

I en anden grene af familien er det ikke en polsk adelsdame, men en ”halvprinsesse fra Sicilien”, der er kommet ind i familien.

Når man i den udenlandske litteratur, der er blevet til ud fraa de kilder der er skrevet på original­

sproget hebraisk, læser om Meldola familien i tiden 1282 -1905, og ikke her kan finde noget der

minder om de historier der er blevet fortalt og stadigvæk dukker op i dag, så må historierne

betegnes som slet og ret historier. Det værste der kan ske er at historierne kommer på tryk uden

de samtidig bekræftes, så bliver historierne opfattet som sandfærdige og fortælles videre.

 

Om Oscar Gustav Laurits Petersen, der er født 10. december 1889 fortælles det at ”han er indvandret fra ltalien i en ung alder og ernærede sig som kulsvier i Nordsjælland. Han gjorde sig særligt positivt bemærket og fik af myndighederne lov til at ændre sit efternavn, Meldola, til Petersen da det lyder så flot på italiensk”. Hans navneforandring skulle være sket fer 1912, det var det år han fik sit første barn, Octavia.

 

Vi ved i dag, ved at læse kirkebogen for Trinitatis kirke i København, hvem Oscars forældre var, nemlig Sophie Henriette Meldola og Georg Edvard Alfred Petersen og at han blev døbt den 12. oktober 1880 og blev indskrevet i kirkebogen med efternavnet Petersen, ligesom hans søskende.

Oscar var det 5. barn i en søskendeflok på 9 børn, familien var meget dårligt stillet på grund af

sygdom og mangel på arbejde. Familien fik fattighjælp for at kunne klare sig og 2 af de ældste

sønnerne anbragt i familiepleje.

Da forældrene dør er der stadigvæk 4 hjemmeboende børn, de kommer alle i familiepleje. Oscar

er da 14 år gammel.

 

Der er tidligere i dette hæfte skrevet om, hvordan Oscars liv har formet sig, fra han kom i familiepeje og indtil han som 22 årig gifter sig med Anna Helene Sørensen.

At han skulle komme fra ltalien og bosætte sig i Nordsjælland som kulsvier, ved vi derfor er forkert.

Oskars far, Georg E. A. Petersen er født i Tikøb i Nordsjælland, men han har aldrig boet der, kan det være årsagen tit at historien om kulsvieren er opstået, - er det oplysningen fra kirkebo­gen af 20. maj 1885 om hans søster Ida, født 17.07.1883, der får tilladelse tit at bære navnet Petersen i stedet for Meldola (se side 7), - eller er det fortiden der vil gøres lidt spændende eller måske glemmes? - hvem ved.

 

Hvordan historien virkelig er opstået, hvem der har fortalt den og hvorfor den er blevet til, bliver nok aldrig helt opklaret, - men at det er en historie, det ved vi i dag.