Fotosafari er bare sagen - her er det mig bag linsen Netgiraffen holder til i det nordlige Kenya Geprad har nedlagt en gazelleunge i Samburu Game Reserve På besøg i Samburu-landsbyen Flamingoer en mas ved Flamingosøen Lake Nakuru
En leopard vågner o til dåd ved Lake Nakuru En majestætisk løve på Masai Mara Elefantmor med unge på Masai Mara Solnedgang over Masai Mara Badeferie 40 km syd for Mombasa by

REJSEDAGBOG fra
Kenya safari og Zanzibar d. 20. August til 10. September 1993

Lidt om dagbogen

Selve dagbogen er skrevet direkte af fra mine noter. Dagbogen er skrevet til mig selv, og der er derfor en del indforståede ting, og jeg forsøger ikke at formidle eller lave en fortælling. Det ville være langt mere underholdende, men indtil videre har jeg kun overkommet at skrive af.
Vi tog videokamera og lysbilleder, så det er nogle af de få klik-kamerabilleder, der er vedlagt, men jeg håber alligevel, at det giver et indtryk af turen. De smukkeste billeder findes dog stadig på nogle af lysbillederne, og slangen i vores banda har vi kun på videokameraet. Det må du vente med til jeg får mulighed for at vedlægge det.


Lidt om rejsen

Det her er vores bryllupsrejse til Kenya og Zanzibar. Den er planlagt og bestilt sammen med Albatros, som har været dygtige til at tilrettelægge en individuel tur, lige som vi gerne vil have det. Normalt slutter safariture med sol-tur i Mombasa, men vi ville mere end det. Vi ville heller ikke sidde i en bus fuld af andre og se på dyrene. Vi ville være os selv, og ikke have fornemmelsen af at nogen læser med over skulderen. Det har naturligvis kostet lidt ekstra, men det har været det hele værd. Man får også et helt andet forhold til sin chauffør, som vi jo var mange timer sammen med i løbet af de 10 dage vi var på safari. 10 dage var perfekt, og vi var faktisk mest glade for det nordlige Kenya. Det var først den tiende dag, at vi ikke så noget nyt. Og det var også her, at bilkørsel-trætheden meldte sig.

Zanzibar er helt fantastisk. Uspoleret og rig på historie. Interessant og rig på oplevelsesmuligheder eller ultimativ rekreation. Miss Alice som jeg omtaler, er pæredansk, men på Zanzibar hedder hun kun Miss Alice.


Jeg har lavet et par bookmarks, hvis der er noget du er særligt interesseret i:
Abadare country club
Mount Kenya
Samburu (Great Rift Valley)
Lake Nakuru (Også kaldet flamingosøen)
Masai Mara
Nomad (40 km syd for Mombasa)
Zanzibar town
Matemwe


Fredag d. 20. August 1993

Så er vi i Stockholm. Her sidder vi og glor, for hvad skulle vi ellers lave ? Vi er ca. 50 min. Forsinket og skal nu sidde her i flyveren og vente i 45 min. På at få nye passagerer med. Hende den ENORME ved siden af, skulle heldigvis af her. Der drøner afrikansk musik ud af højttalerne og stemningen er afslappet. Vi sidder næsten som på vej hjem fra Venezuela – dvs. ikke vinduespladser ikke så langt fra lærredet. Indtil nu er det gået godt, jeg fik noget kildevand til mine kontaktlinser, og så snupper jeg lidt salt fra maden. Man er jo nødt til at improvisere, når man lægger sin kontaktlinsevæske i kufferten. Vi har ikke så meget plads i håndbagagen mere, fordi vi lige skulle ha' en halv Jack Daniels og en Fernet Branca og en halv Gin, 1 stang smøger og 2 stk. parfume. Vi skal ikke kede os på bryllupsrejsen.


Lørdag d. 21. August 1993

Selvom der kun er gået en dag, er det svært at huske tilbage – der er så mange nye indtryk. Vivi fik ondt i maven i flyveren, men det er vist gået over igen. Vi landede 1 time forsinket dog lidt i 9 lokal tid. Tidsforskellen er præcis 1 time, så for os var den lidt i otte. Det var ikke meget søvn vi fik i flyveren, og nu er vi ret trætte. Vi gled gennem tolden og det hele og vekslede 400 US$ til 26.000 shillings. Florence stod klar og vi blev vist ombord i "Vores" minibus. Vores chauffør hedder Jeremy og er en ældre gut. Vi kørte ind til Nairobi og satte Florence af ved Albatros-kontoret. Hun havde glemt at give Jeremy vores hotel vouchers, så vi måtte vende om efter ca. 10 min. Det var godt vi ikke nåede længere. Vi skulle køre ca. 150 km. Hertil Abadare Country Club. Det var en god tur og vi stoppede to gange undervejs. Første gang ved en "souvenirbutik", hvor vi vist nok er blevet tørret i røven, men det ta'r vi med godt humør. Vi købte: 3 kangas, 1 bananbladsbillede og et trykt billede med masaier og en brevåbner og en lille krokodille. Anden gang vi stoppede var ved et markede (Karatina) – og hvilket markede! Vi var tilsyneladende de eneste hvide og fik derfor stor opmærksomhed. Vi købte nogle frugter og en håndlavet kurvetaske. Ungerne sprang omkring os og bad om "gifts for me" – vi overgav os til sidst og gav dem nogle kuglepenne under stor ståhej. De blev meget glade for kuglepennene og enkelte dansede. Vi fik det på video og det er sjovt at gense.

Struds på golfbane - På skiltet står 'PRACTICE PUTTING GREEN'Klokken var ca. 14 da vi ankom her til Aberdare. Det er et MEGET flot og stilrent sted, hvor børn er forbudt i baren – det er typisk britisk stil med golfbane, tennis, pool, ridning osv. Vi er gik lidt rundt og fotograferede, da en mand spurgte om vi ville se dyr? "Øhh jooeehh" svarede vi, og så fulgte vi med ham ud i hvad de kalder "Game Sanctuary". Her så jeg min første Zebra, Giraf, Vildsvin og Vandbuk. Vi tog selvfølgelig billeder og video. Ellers har dagen stået på: Struds på golfbane, 4 retters delikat dinner, 2 negre der tændte op for os i vores hytte, påfugle-kurmageri og det daglige pilleslugeri.

Det har mest været overskyet, men solen har brudt igennem nogle gange – der er en behagelig luft heroppe. Let kølig. Vi ligger nu begge to på sengen og skriver. Fernet Brancaen er indviet. Vi er vist de eneste danskere her. Der er ikke så mange hvide og i det hele taget, er det et eksklusivt sted med få mennesker ti lfølge. Vi ta´r det nu afslappet og nyder den intime stemning og alle de nye lyde. Vi har ellerede filmet næsten en ½ time og har aftalt at holde lidt igen. Kl. er 22:30 og jeg slutter her – det var også en ordentlig omgang.


Søndag d. 22. August 1993

Vi sidder her på Mountain Lodge på vores lille varanda med 1. Klasses udsigt over det lille vandhul. Her kommer der forskellige dyr for at drikke. Vi har siddet og kigget på bøfler og bush-bucks. Lige nu 18:55 vælkter det hen med bøfler. De kommer gående i kolonne stille og roligt. Der har også været 2 elefanter, så jeg har skudt min første elefant.
Vivi på vores altan på Mountain Lodge Vi blev hentet kl. 11:00 på Abadere CC ogkørte en omvej her til Mountain Lodge, for der var kun 50 km. Vi var i Nyuri og se en gravplads for spejdernes stifter. To spejdere viste os gravstenen og vi gav dem 400 sh. Til psykisk hæmmede – det sagde de i hvert fald.
Her er meget lækkert, og jeg håber, at billederne taler for sig selv. På vej hertil så vi to Colobus-aber som muntrede sig midt på vejen. De flygtede op i et træ, da vi kom. Nu er det virkelig mørkt, og jeg kan næsten ikke si, hvad jeg skriver. Vi sidder her og nyder Jack Daniels i 2.195 meters højde – det er lækkert.

Nu er det godt nok blevet tirsdag, men...;
Søndag nat blev vi vækket kl. 2:00 fordi der var et næsehorn ved vandhullet. Det var mørkt og ikke til at fotografere. Natten var kold, og vi havde lagt to varmedunke i fodenden af sengen.


Mandag d. 23. August 1993

Vi blev vækket 6:15 med kaffe på værelsset. Vi sad og kiggede lidt på et par elefanter, som var kommet igen. Mountain Lodge var meget lækkert. Inden morgenmadenn tog jeg et par billeder op mod toppen af Mt. Kenya. Om aaftnen snakkede vi lidt med et par sweitzere og nogle franskmænd, der havde stjålet min etiket fra ølflasken, mens vi sad og så på elefanter. De kom midt under middagen og tjeneren farede rundt og sagde "Elephants! Sixteen!" hvorved alle gæsterne skyndte sig ud på den store varanda.
Vi skulle tilbagelægge ca. 150 km. For at komme her til Samburu. De sidste 30 km på noget de kalder vej! Vi var fremme ca. 13:30. Vi blev vist hen til vores hytte, hvor det vrimlede med bavianer på taget og på den lille terasse. De sad på rad og række i buskene og gnaskede på bladene. Efter frokost slappede vi lidt af, for vi skulle på vores første game-drive kl. 16:00. Vi fik at vide, at der også var to andre danskere.

Netgiraf Girafgazelle Ja - der skal jo være nogen der tager billederne

På vores første game-drive så vi elefanter – det er noget lidt andet at se dem mellem buske og træer, hvor det virker mere naturligt end ved vandhullet ved Mountain Lodge. Vi så den flotte Grevys Zebra, Water buck, den flotte Net-giraf, Vildsvin, Oryx, den flotte giraf-gazelle, Grants gazelle og strudse. Når jeg skriver "den flotte" er det fordi de er særlig smukke. Vi har også fået at vide, at disse dyr kun findes i det nordlige Kenya, så det er med at nyde dem mens vi kan.
Vi gik i seng ved 22-tiden efter aftensmaden. Inden maden sad vi og snakkede lidt med de to andre danskere. Vi sover med mosquitonet, og det giver en vis tryghed.


Tirsdag d. 24. August 1993

Gepard har nedlagt en gazelleunge 4 mdr. til juleaften. Mit ur bippede kl. 6. For vi havde aftalt, at starte game-drive kl. 6:30. Vi var afsindig heldige at se to geparder nedlægge en lille gazelleunge. Det gik edderlynemig stærkt. Vi sad ca. 45. Min. Og så på mens de åd den lille gazelle, mens moderen stod længere væk og så sørgeligt på at hendes lille unge blev spist. Det var en stærk fornemmelse at stå 8 meter og senere 4 meter fra de to geparder (verdens hurtigste dyr – det tør siges). Det var virkelig et særsyn at se jagten og drabet, og Jeremy så også tilfreds ud – "very very lucky" sagde han.

Jeg har glemt at berette om vores stop ved ækvator...

Mig på ækvatorVi var nær aldrig kommet op på den nordlige halvkugle, pga. souvenirsshoppene og deres sælgere. Så snart man var ude af den ene blev man på det nærmeste trukket ind til naboen der havde "something different". Når først man er kommet derind, kommer man ikke ud, før man har købt et eller andet. Vi kom derfra med et stort batik-tæppe en masai mama en masai kriger, salatbestik og en maske; pris: uhørt! På et senere stop købte vi en elefant for 100 kr. og to t-shirts. Det var alt for dyrt, men vi føler også lidt for de mennesker, som ikke har andet at leve af, og som kan se al vores rigdom hver eneste dag. Vi er dog spændte på at se, hvad tingene koster derhjemme.

Slut på ækvatorberetningen

Vi hvilede efter frokost og købte en girafsouvenir og billetter til Samburudans. I morgen skal vi godt nok hen til en rigtig landsby, men ville alligevel gerne se deres dans for 10 kr. pr. næse. De hoppede og dansede i 25 min. Og vi gav dem 20 kr. i tip-boxen og 3 kuglepenne, som de var vilde med – det undte vi dem. På vores 3. Game-drive så vi 4 nye dyr – krokodille, en eller anden lille abe, som jeg ikke kan artsbestemme, samt nogle sjove dyr, som stod med begge forben oppe i de små akacitræer og til sidst to løver, som lå og dasede. De havde netop nedlagt en struds, hvilket er et meget usædvanligt byttedyr. Vi så strudsen der var krøllet helt sammen under et træ, og kamppladsen, hor der var masser af strudsefjer og llidt blod hist og her.
Vi fik en god udsigt over savannen og senere solnedgang, hvor vi stoppede for at fotografere. Her til aften spiste vi vores sædvanlige 4-retters aftensmad og bagefter snakkede vi med de to danskere Anne og Dan. De skal hjem i morgen. Mens vi sad og snakkede kom en sribet hyæne forbi ude på plænen.
Vi har gjort meget grin med Vivi, som "var tørstig, men det er så møøøørkt". Det er dejligt at være afsted – her er hvad der skal være og ingen radio eller tv eller anden støj – kun den dejlige natur.


Onsdag d. 25. August 1993

Flot udsigt i det nordlige Kenya På besøg i Samburu-landsbyen

Morgen game-drive kl 6:30. Det er lidt hårdt at komme op kl 6:00, men det er rart når først man er afsted. Vi var igen meget heldige at se en gepardmor med tre små dejlige unger, der vraltede henad vejen. 5. Min senere så vi igen en gepard med to noget større unger. Vi observerede dem et stykke tid, men den gazelle, som de havde kig på, rendte sin vej. Det er efterhånden lidt svært at huske hvilket dyr man har set hvornår, fordi man ser så meget, men vi så selvfølgelig også andre dyr denne morgen. Ved 10-tiden skulle vi op og se Samburu-landsbyen. Der holdt 4-5 andre safarivogne da vi kom, og det tog en del af oplevelsen. Vi blev dog vist rundt alene og var inde i to forskellige hytter. Inde i hans hytte hang en blazer på en bøjle, og en transistorradio skrattede på di sidste batterier. Der var en underlig lugt, og det viste sig at være kød, som hang i loftet. Vi tog vores billeder og sørgede for ikke at få de 40 andre turister med på film og billeder. Vivi købte et armbånd "sort" inde i hytten. Dvs. han solgte uden om de opstillede boder med handicraft. Vores sidste gamedrive i Samburu bød ikke på de store overraskelser. Vi forsøgte at finde en leopard, men forgæves. Vi var på sporet af noget, men så intet vildt. Vi kom til gengæld meget tæt på giraffer og havde et fantastisk udsyn til zebraer, giraffer og gazeller.


Torsdag d. 26. August 1993

Den dovne leopard vågner op til dåd Flamingoer en mas Hurra! – i dag så vi den eftertragtede leopard – så nu har vi "The Big Five". Vi forlod Buffalo Spring Lodge kl. 7:00 og var fremme her i Nakuru kl 13:30. Undervejs stoppede vi et par gange. Ved et cafeteria hvor vi havde drukket the, byttede jeg den ene kasket for en "Big Rhino" – den bedste handel vi har gjort endnu. Vi stoppede også ved et godt sted at fotografere mount Kenya. Vi kørte på bumlevej i over en time før vi kom til Thomsons Falls. Det var flot nok men vi købte ikke flere souvenirs. Det gjorde vi til gengæld ved Great Rift Valley – en række elefanter i sten. Da vi kom her til Lake Nakuru, spiste vi frokost og startede gamedrive kl. 15:30. Vi kørte straks ned til flamingoerne og der var ret mange. Lidt efter fik vi et tip om en leopard og så var det sømmet i bund derudaf. Da vi kom frem, så den og sov på en gren. Vi kiggede på den i en time, og den løftede lige hovedet et par gange, men det var også det hele. Det var nu alligevel en meget intens oplevelse endelig at se en leopard. Ikke alle når dette, og slet ikke uden for Masai Mara. Kl. er nu 19:41 og der er aftensmad. Herefter går vi på hovedet i sen. Det har været en lang dag. Vi har kørt ca. 300 km – og det føles som 600 på vejene hernede.


Fredag d. 27. August 1993

I Nakuru fik vi set leoparden og flamingoerne, men ellers ikke noget specielt. Der var fandens meget salt i luften og det generede mine kontaktlinser. Ellers går det godt med dem trods alt det støv, som blæser op. I dag kørte vi så fra Nakuru kl. 7:00. Der var 125 km. Til Narok ad bumlevej og fra Narok ca. 100 km til Mara Sarova i alt 225 km. Vi får kørt noget – men der jo også det det handler om. Her er meget lækkert at være og tjernerne er ikke så sleske som i Nakuru. Teltet er det yderste, så her er fred og ro, og kuffertfyren var meget morsom. Da Vivi spurgte "Is there many mosquitoes here?", smilede han over hele femøren og svarede "And a very big bed". Her på vores eftermiddags-gamedrive så vi et meget dovent løvepar. Jeg tog nogle billeder, mens hunnen åbnede gabet – vi får se! På hjemturen stoppede vi ved en masse bavianer, der var meget sjove, men ellers var det en tynd game-drive. Lad os håbe, at det bliver bedre i morgen. Vivi har skrevet og sende postkort i dag. Jeg to og vivi 4. Jeg har lige siddet og regnet på hvor mange kilometer vi har kørt indtil nu i ren transport mellem lodgene, og det blev til 910 km. Vivi klager over lidt ondt i maven og begyndende tynd mave, men vi håber, at det går over snart igen.
Senere fredag aften gik vi i baren og så masaidansere og jeg drak the med rom.


Lørdag d. 28. August 1993

Triumferende løve
Yes - det er den samme løve igen
Elefantmor med unge

Lørdag morgen startede gamedrive kl 6:30. Vi kørte en halv time og havde kun set 2 åndssvage fugle. Vi var godt nok skuffede over Masai Mara, hvor der ellers skulle være så fantastisk mange dyr. Pludselig så vi en masse vogne og skyndte os derhen. Det viste sig at være en gepardmor med fire bittesmå unger der digede, og så var morgenturen reddet. For første gang lå vi og solbadede efter morgenmaden og jeg fik mig en dukkert i poolen. Vi slappede af og jeg rensede kameraer mens Vivi filmede jord-fræsere. Vi hyggede lidt og fik et dejligt varmt bad. Efter frokost – ja det var først efter frokost vi rensede kameraer og filmede jordfræsere. På eftermiddags-gamedrive så vi et løvepar på honeymoon, og de hyggede sig gevaldigt mens vi filmede løs. Vi så også andre løver, der lå og dasede. Jeg glemte at vi lørdag morgen hørte nogle gevaldige løvebrøl som viste sig at komme fra fire løver nær vores telt. Fra teltet studerede vi dem med kikkert. Vi startede gamedriven med at forfølge dem, med de tre af dem var forduftet. Det lignede en sejrende løve, som lå og triumferede.
Inden aftensmad gik vi ind på KISIMA-bar og snakkede fodbold med bartenderen. Han holdt også med Danmark i EM-finalen og fortalte, at de også har danske klaphatte hernede. Aftensmaden trak ud, og da vi kom tilbage til teltet mødte vi en guard, som vi snakkede med i ca. tre kvarter. Han arbejder her i lodgen i to måneder og har så ti dages fri til at se sin familie (kone og tre børn). Han tjener 170 kr. om måneden (en øl koster 12 kr. på logden). Vi gav ham en pakke smøger og gik i seng og sov trygt.


Søndag d. 29. August 1993

solnedgang over Masai Mara I dag er det flodhestedag. Vi har startet med morgenmad, hvorefter vi havde en alng gamedrive til en hippo-pool lige ved grænsen til Tanzania. To gange så vi løver 2make love" og Jeremy fortalte, at når hannen stopper går der ca. 15 min. hvorefter han springer på hende igen. Og det passede sgu! Det grinede vi en del af. Selv om løver ikke går med ur, ved de ret præcist hvornår der er gået et kvarter!
Vi så så mange dyr på én gang, som vi ikke aldrig har set før – mest gnuer og zebraer i store flokke. De er på vej tilbage til Tanzania ned til Serengeti-sletten. Det vi ser, er de sidste træk fra den store gnu-migration, som man ofte ser på fjernsyn. Nå – men vi fik set vores flodheste (og hørt dem), men ingenkrokodiller. Nu er safarien snart slut, men vi har set rigtig mange ting – den sidste gamedrive kan næppe overraske – vi får se!
Rigtigt nok – ikke noget særligt overraskende. Det øs-regnede og så har vi set det med. Det var sjovt at se ca. 400-500 gnuer line op til migration. Vi så også en løvefamilie så vi har på denne safari set 32 løver hvilket er godt iflg. Jeremy. Han holder også regnskab med hvad vi ser, og jo bedre han er til at finde dyrene, jo mere stolt bliver han. Han forsøgte at sætte trumf på ved at lede efter et næsehorn, men vi fandt intet. Han sagde at det ikke var noget problem, hvis vi gerne ville se et næsehorn, for han vidste hvor det gik et par stykker, som faktisk var næsten tamme, men det var jo ikke helt det samme som at se et ganske vildt. Det gjorde vi heldigvis ved Mountain Lodge. En leopard og masser af elkefanter, bøfler – the big five og alle de andre dyr – en fantastisk safari.
UHA – tiden er gået. Nu er det onsdag og vi er på NOMAD BEACH BANDAS, hvor jeg sidder og kigger ud over det Indiske Ocean engang imellem mens jeg skriver.


Mandag d. 30. August 1993

Rejsedag. Vi forlod "Sarova Mara tented lodge" ved 8-tiden. Vi kørte og kørte og kørte. Vi var ved at få to New Zeealændere med, fordi deres bil var brudt sammen. De syntes at det var meget morsomt, at de kom fra New Zealand og vi kom fra North Zealand (Nordsjælland). Vi spiste frokost på New Stanley Hotel og fordi vi var i MEGET god tid til vore fly, kørte vi på markedet i Nairobi, hvor vi købte to batik og mere salatbestik. I lufthavnen sad vi og spillede Mini-magnet-Matador med bittesmå pengesedler og det hele til stor beundring for de lokale taxa-chauffører. Tiden (ca. 4 timer) gik og vi landede i Mombasa, hvor der var meget fugtigt og klamt – jeg begyndte at svede med det samme. Luftfugtigheden havde piloten sagt var 85%. En fyr stod parat og kørte os her til NOMAD. Da vi blev fulgt til vores Banda (no. 7) af to masaier havde – eller rettere – kunne vi ikke finde vores sidste 100 shilling, så de fik ingen tips – list pinligt. Vi blev mildest talt noget overrasket over standarden. Der var utrolig klamt og alting lugtede. Hylden faldt ned, da jeg lagde et på shorts på den, og toilettet var møg-beskidt. Men bedst af alt – da jeg slukkede lampen for at lægge os til at sove, tændte den edderlynemig at sig selv 2 minutter efter. Vi skreg af grin og ventede morgendagen med spænding. Vi ankom jo i kul-mørke, så vi ventede med spænding på at det blev lyst. På den anden side – hvad kan forlange, når hytten ligger direkte på 70 m fra vandkanten.


Tirsdag d. 31. August 1993

Mig badedyr Vi vågnede 8:45 og gik op og spiste morgenmad. Vi glemte at veksle, så vi gik hele dagen uden en skilling på lommen. Det gør nu ikke så meget, for man kan "signe" alt. Vander var mistænkeligt lavt – så lavt at man umuligt kunnemade! Og bølgerne brød ca. 800 meter ude i vandet. Det var naturligvis lavvande, og senere fik vi alle de bølger vi ville ha'. Men vi blev godt nok urolige. Vi havde også en gæst "Karlo Pølse" som var en sort pølse med mange røde ben og var større end en stor skovsnegl. Han er nu fjernet af rengørings-personalet. Vi havde ellers set frem til fem hyggelige dage med ham, selvom han åd af vores bord. Dagen var en rigtig slappedag. Vi gik tur på stranden og blev hele tiden stoppet af alle mulige sælgere af nøgleringe, snorkelture og hvad ved jeg. Vi spiste frokost i strandbaren og blev positivt overraskede over maden – den er god. Eftermiddag: afslapning og honeymoon – vi skal jo ikke glemme hvad vi er her for! Vi har så småt vænnet os til standarden, og synes, at her er meget hyggeligt og afslappet. Afslappethed var en mangelvare på de forskellige lodges på safarien. De var meget eksklusive og tjenerne var meget sleske og ville gerne sælge cognac og mange andre add-on's. Her er mere menneskeligt, men dette llille hyttehotel ligger også klemt lidt inde mellem store luxus-hoteller med aflåste jerngitre ned til stranden. Vi bor faktisk på stranden og har bare en guard tilknyttet, som holder øje med, at der ikke lister sig tyveknægte ind til os.

I går aftes fik jeg gazpacho og skruer og priserne er rimelige. Vi sad og drak JD på varandaen her og lagde os ind under mosquitonettet lidt i 22 – sikke en hård dag! Badning og to gåture ved stranden – det var hårdt!


Onsdag d. 1. September 1993

Denne dag mødte vi – eller rettere –fik vi nye naboer, der viste sig at være danskere. Det skulle senere vise sig at vi havde meget mere til fælles. Vi spiste frokosk og snakkede og badede. Så var der eftermiddagslur, og senere gik vi i baren og spillede dart. Så spiste vi aftensmad og gik hen på et af luksus-hotellerne, hvor der var levend emusik. Først med enitaliensk mandlig "Whitney Houston" og senere reggae. Vi fik nogle drinks og øl og gik barfodet tilbage til vores hytter. Månen stod fuld og meget højt på himlen. De to hedder Lisbeth og Carsten og er søskende. Der er fra Hillerød og Vivi har gået i børnehaveklasse med Carsten. Vi spiste en god Chateau Briand til aften og delte en flaske rødvin (Maden kostede 900 shilling og vinen kostede 1.100) rimeligt må man sige. Da vi kom tilbage på hotellet sad vi på vores terasse og fik os en JD, som Vivi og jeg gør næsten hver aften. Kl. blev 0:45 det klart seneste indtil nu, men det var også en meget hyggelig aften. Vi daser stadig og gider faktisk ikke tage ind til Mombasa. Her er så dejligt, når man ser bort fra at vi ikke får rene håndklæder.


Torsdag d. 2. September 1993

Vi lavede ikke så meget denne dag, men det er jo også det vi er her for. Det var overskyet det meste af dagen og vi skiftedes til at flyde udenfor og indenfor. Min mave havde det ikke så godt – det rumlede en del. Senere på dagen sad vi og snakkede Stefan (sweitzergenboen) og vores naboer + en fremmed, som Lisbeth havde lagt lidt op til. Vi spiste aftensmad her i restauranten og jeg skulle kun have tomatsuppe og spaghetti bolognaise. Vi havde aftalt at gå hen på et af de nærliggende hoteller hvor raggae-bandet skulle spille og deger aftensmaden gik vi så over på Lagoon reef. Der underholdt nogle papkrigere hvis oprindelse er ukendt, og først kl :23:00 kom raggaefyren og spilled eog sang i en halv time. Det var ret sjovt og "mand og kone2 røg også ud at danse. Vi gik ved 12-tiden henover pigtråd for at komme ud. Stefan og Carsten fortsatte i vores egen bar, men "mand og kone" gik i seng og sov, for vi var trætte.


Fredag d. 3. September 1993

En dhow-tur Det har også været dårligt vejr i dag. Det har påvirket mit humør lidt, for sol er nu det bedste, og jeg havde ikke forestillet mig andet. I formiddags var jeg ude at snorkle med Casrsen. Vi blev sejlet i en Dhow ud til revet, hvor der var en del fisk som jeg fotograferede flittigt. Det var hundekoldt at komme op igen Buhhhhh.
Pga. vejre har vi ligget indendøre og nærmest sovet i 4 timer fra to til lidt i seks. Nu sidder vi her inden middag og kigger lidt rundt. Det er klaret op, men solen er faktisk godt på vej ned, så det var ikke meget glæde vi fik af den i dag. Vi må da håbe, det bliver bedre i morgen ! Vi har i disse dage sendt mange tanker tilbage på brylluppet og safarien – hvor har vi dog oplevet meget og hvor vi dog bare NYDER at slappe af og tænke lidt på kollegerne derhjemme.
Jeg tror nok, at det var den aften vi spiste pebersteak, og hvor de fik byttet rundt på supperne. Det var Carstens sidste aften her og han og Lisbeth, Stefan og Gabi ville på diskotek "Shaggatark" Vi sad efter middagen og hylede af grin over Carsten, der ville sælge sin søster til chaufføren der i øvrigt var inder. Han var helt med på spøgen og det grinede vi meget af. Vi gik tilbage til vores banda, mens de andre tog på diskotek.


Lørdag d. 4. September 1993

Vi havde godt nok håbet på godt vejr den sidste hele dag her, men det blev til et på timers sol om formiddagen og regn resten af dagen. Vi sad i strandbaren noget af dagen og badede lidt senere i pis-øs-regnvejr, men det var meget sjovt for bølgerne var store. Vores genbo Gabriella var ret syg, og måtte have doktor og heldigvis er vi da sluppet for det. Vi lå i sengen og nød det og vidste ikke rigtig om vi gad at spise aftensmad, men vi stod op og spiste lobster vores sidste aften her. Den var ikke helt så stor som vi havde håbet. Kone og mand nød en kop the efter hummeren og derefter hjem til banda #7 og drak JD til ende, for den gider vi ikke at slæbe rundt på længere. Vi åd også de sidste kiks.


Søndag d. 5. September 1993

Clove Inn - Zanzibar town Ja – så sidder vi her og venter på at blive hentet og bragt til Mombasa lufthavn. Vi har netop spist morgenmad og betalt regningen og pakket alt undtagen det der hænger her på tørresnoren, som vi håber bliver helt tørt inden vi tager af sted.
Tørresnoren glemte vi, men ellers huskede vi det hele. Det er mandag aften, og jeg er næsten for træt til at skrive, men der er sket så meget det sidste døgn. Vi kom her til Clove Inn hen på eftermiddagen. I Zanzibar lufthavn blev vi godt modtaget af Miss Alice, der er direktør for Zanea Tours. Vi troede først, at det var nogle turister, men det gik snart op for os, hvem de var – dette ægtepar. De havde en bryllupsgave til os – en bog om Zanzibar, som vi er meget glade for. Her på hotellet blev vi vist op på værelset, og da døren gik op, var der spredt blomster på vores senge og på hovedpuderne lå nogle duftkranse. På bordet stod en buket blomster. Hotelpigen viste Vivi, at hun skulle have den ene krans om halsen, og så blev Said og jeg bedt om at gå udenfor, fordi hun skulle vise Vivi, at den anden skulle ned i trusserne – det var hun for genert til at vise, mens der var mænd til stede. Skik følge eller land fly – kransen røg ned i trusserne. Senere spiste vi sammen med fire andre danskere – det var meget hyggeligt. Vi spiste på Fisherman, hvor der pludselig kom én trækkende med en cykel gennem restauranten. Jeg såiste nogle mærkelige slags krebs. Vi var godt trætte da vo kom tilbage til Clove Inn.


Mandag d. 6. September 1993

Said fodrer gammel padde Vi sov ret dårligt for der var en utrolig støj her i baggården. Katte sloges, høns gokkede og børn græd osv., osv. Vi blev hentet kl. 9:00 og var på en utrolig byrundtur – meget interesant. Vi så ruiner af palads, markedet, nationalmuseet og vi gik lidt rundt i Stone-town – den gamle bydel. Ved 13-tiden sejlede vi ud til Prison Island.
Her så vi kæmpeskilpadder nogle 75 år gamle andre 120. Vi spiste frokost og smagte nogle af alle de frugter, vi havde købt på markedet. Vi drak også kokosnød. Vi badede og sejlede hjem igen. Lå her på hotellet og slappede. Spiste sent på fisherman. Det sidste her blev lidt kortfattet, for det er midnat og Vivi vil gerne sove. I morgen skal vi så til Matemwe. Vejret her er bedre en Nomad. På byturen smagte vi for resten også sukkerrør, der var presset gennem en valse, og vi købte krydderier – et must på Zanzibar.
Jeg er kommet i tanker om lidt mere. På byrundturen så vi også slavekældre og katedralen, som Steers opførte – vi gav 500 Tsh selv om vi ikke forstod et pluk af hendes engelsk i kirken.
Her er så utrolig meget historie, og Zanzibar er en meget interessant ø. Jeg kunne skrive bøger om alt det vi får at vide af Said og hvad vi ellers får fortalt, men det er der jo andre, der allerede har gjort.


Matemwe - utrolig rekreativt Du tror det ikke, men det er sandt. Kvinderne her er vores vandforsyning. Vores hytte - direkte til det Indiske Ocean

Tirsdag d. 7. September 1993

Inden vi blev hentet kl. 9:00 på Clove Inn, ville vi gerne lidt rundt i byen på egen hånd – hvilket viste sig at være mere end almindeligt dumdristigt af os. De smalle gyder minder om venedig, bortset fra, at stenene her ikke ligger i noget system. Vi for vild og fulgte kompasset mod nord. Tiden blev knap, og panikken bredte sig da den ene smalle gyde førte til den næste. Til sidst var vi på markedet hvor vi var i går, og vores eneste håb om at komme tilbage, var at tage en taxa. Vi var ved hotellet 8:59 – sådan! Vi havde en god tur her til Matemwe. Først besøgte vi Miss Alice og hendes katte, abe og skildpadder hun havde på kontrakt i 10 år. Hendes ene datter spiller country og har netop udgivet et album. Vi skal huske at sende et takkekort hertil for bogen og behandlingen – også på hotellet har vi fået særbehandling fordi Albatros tilsyneladende har annonceret at det er en bryllupsrejse.

Efter en kop kaffe gik turen videre nordpå. Vi standsede ved et par hytter for her skulle vi på Spice-tour. Vi så og smagte en masse kendte krydderier, så som karry, kanel, peber, ingefær, kardemomme både som blade og rødder, nelliker, citron samt et par krydderier, som vi ikke forstod på engelsk, og som vi ikke umiddelbart kunne genkende. Der var forskellige frugter, og det hele voksede i én syndig forvirring mellem hinanden! Når vi i Danmark hører ordet plantage, forbinder vi det med lige rækker af det ene og det andet, men her vokser alt vildt. Vi var her ved to-tiden, hvor vi spiste frokost og gik en tur ved stranden. Ungerne og specielt én fulgte bogstaveligt lige i mine fodspor. Vi delte en flaske hvidvin til aftensmade. På vejen hertil stoppede vi spontant, fordi vi så nogle unger oppe i et træ, hvor de tilsyneladende var i gang med at hente kokosnødder ned. Said fik et par stykker, så vi drak kokos-juice lige hentet ned fra træet. Børnene blev forskrækkede da jeg ville fotografere dem. Utroligt at kan kan opleve det i 1993. Jeg troede kun at det var en kliché fra gamle film om opdagelsesrejsende, men de blev hunderæd da jeg tog apparatet op foran ansigtet og sigtede på dem.

Senere på eftermiddagen bookede vi en dhow til 6:30 i morgen, hvor vi har tænkt os at snorkle lidt.


Onsdag d. 8. September 1993

I dag fik vi vores livs forskrækkelse. Vi var i vores banda, da vivi hørte et bump. Det var en lang slange, der faldt ned på vores bord. Vi stod lamslåede og gloede på den, og Vivi fattede straks videokameraet og filmede løs. Den havde fanget et firben på en af loftsbjælkerne og var i sin iver faldet ned. Vi er ikke sikre på om den var giftig, for de indfødte sagde at det var noget med sygehus inden for et par timer, mens værtinden – som ikke havde set slangen med sine egne øjne – bestemt mente at den måtte være ufarlig?? Vi lod den blot spise færdig og kravle ud igen – eller det vil sige, at den ikke kravlede ud, men forsvandt op på loftet igen.

Nå men vi var jo ude at sejle i dhow i tre en halv time fra 6:45 til 10:30. Vi snorklede ude ved andet rev og der var omkring 4 meter dybt. Fisk var der nok af, men vejret var ikke det bedste – og det er ikke blevet bedre endnu. Det er overskyet og det blæser, og vi ligger her og slapper af, drikker varm cacao og Vivi lægger kabale. Her er meget rekreativt. Tjenerne er lokale (med stort L) og taler meget dårligt engelsk – således fik vi kaffe og kage da vi havde bestilt cacao og the. Vi har fundet ud af at roasted octopus smager godt – de spiser det som snack. Maden her er ret god og lidt europæisk, for det er to svensk piger, som driver stedet. Her er helt uspoleret og her er mange indfødte som er venlige og nysgerrige. Stedet blev bygget i 1990, så derfor er turisme ret nyt her, hvilket forklarer, at tjernerne ikke er helt vante, da de alle har været fiskere. Sproget her er swahili – på hele Zanzibar.

Nu er det fredag, og vi sidder her i Jomo Kenyatta International Airport og venter på at boarde. Onsdag blæste det jo meget og var ved at tage livet at de andre fire danskere Holger og Dagny og Hans Otto og dorte. Til aften spiste Vivi en kæmpe krabbe, som vi ikke fotograferede, men rygskjoldet var som min hånd, når jeg spreder fingrene ud. Vi så en del ildfluer – det var meget skægt at se dem glimte i mørket. Den sidste eksotiske aften hmmm. Vi tog nogle ordentlige Fernet Branca for at falde i søvn, for vi så mærkeligt nok slanger over det hele.


Torsdag d. 9. September 1993

En lille snorkletur Det var selvfølgelig høj solskin den dag vi skulle hjem fra Zanzibar. Øv – øv – øv men bare ærgeligt. Vi fik Saids adresse og lovede at sende billederne, hvor han er på. Vi bumlede ind til Zanzibar by, og min mave havde det ret dårligt da vi kom frem. Vi satte Hans Otto og dorte af ved havnen, og fortsatte selv til lufthavnen. Jeg kunne ikke rigtig spise noget. Vi tog afsked med Said og kom til Mombasa, hvor vi skulle gennem tolden. Det helt store CIRKUS. Vi blev hentet i JKIA og kørt til New Stanley. Vi fik et meget lækkert værelse og hoppede straks i karbad. Mums – første bad i tre dage. Vi spiste middag i den meget fin restaurant og vi smovsede med cognacsauce og St. Emillion. Vi bestilte morgenmad på sengen og lagde an til at gå i seng. Da jeg skulle sluge mine Paludrine, fik jeg den ene galt i halsen og fik en så dårlig smag i munden, at jeg brækkede mig til den store guldmedalje. Det grinede vi meget af bagefter – min mave fik det fint igen. Vi hyggede os og lagde os til en fortjent nattesøvn ca. 23:30.


Fredag d. 10. September 1993

Sidste dag – rejsedag. Alt er gået godt indtil nu, bortset fra at min nyindkøbte Gucci duft blev snuppet mellem Mombasa og Zanzibar! De satans toldere har åbnet æsken og snuppet indholdet! De er de eneste, der har haft vores rygsække. Vi hæger ellers om dem, som var af guld. Bare ærgeligt. Et par andre sjove ting er bl.a.
  • I Buffalo Springs da kokken forsvandt i mørket og kun tøjet var at se.
  • På Zanzibar hvor de ikke havde glas nok og slet ingen vinglas. Så så snart man havde drukket ud, røg glasset ud i opvaskebaljen og ind på bordet ved siden af. Salt og peber gik også fra bord til bord – men gud hvor var det dejlig charmerende.
Vi hænger her i 36.000 fods højde og det har vi gjort i 6 timer. Vi befinder os over grækenland. Herefter Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Tjekkoslovakiet, Polen og så Danmark – det har kaptajnen lige annonceret. Indtil nu har vi fløjet over Kenya, Sudan og Egypten. Det siger lidt om landenes størrelser!

En fantastisk tur.